Kreativitet og sjov i Naturkunst værkstedet

I naturkunst-værkstedet kan man være kreativ, lære rigtigt meget og have det sjovt med sine venner på samme tid. Vi har interviewet nogle børn derfra og de kunne virkelig godt lide at være der.

Naturkunst Værkstedet er et super fedt sted, hvor man kan lave mange kreative ting! En af de sjove aktiviteter er stenmaling, hvor man kan male på sten. Det er virkelig sjovt at se, hvordan hver sten bliver til noget flot. De laver også kort, som man kan bruge til at skrive til sine venner eller familie.

Der er mange små værksteder, man kan gå rundt i, så der er plads til alle og deres idéer. Det gør, at man kan være sammen med sine venner og være kreativ på samme tid.

Vi snakkede med Caitlyn, Nancy og Emilie, og de fortalte, at de har haft det rigtig sjovt i værkstedet. De sagde, at de er blevet bedre til at male og arbejde sammen. Det er godt, fordi de også har lært en masse om naturen, mens de har lavet kunst.

Nancy sagde, at de godt kunne have brugt mere tid til projektet, så de kunne nå at lave endnu flere kreative ting. En af deres yndlingsaktiviteter var at lave bladmalerier. Først tegnede de en skitse, og så lagde de blade ovenpå, hvilket gjorde det til en sjov og anderledes måde at lave kunst på.

Lærerne Sara og Ditte har været virkelig gode til at hjælpe og være kreative med børnene, fortæller Emilie. Alle dem vi snakkede med, havde det sjovt og hygget sig sammen, og de ville ikke skifte deres værksted.

Der har været virkelig god arbejdsro og stilhed til at koncentrere sig i klassen, fortæller Caitlyn, Det har alt i alt været en rar oplevelse for dem alle.

Naturkunst Værkstedet været en kæmpe succes. Det giver alle mulighed for at være kreative og lære om naturen. Hvis de får mere tid til at lave deres projekter, kan de helt sikkert lave endnu flere fede værker!

Skrevet af Noah, Luka og Frederik. Foto: Luka